Om
Jeg har arbejdet med organisationsudvikling, transformationsledelse, organisationsforandring, forretningsprocesser og projektledelse igennem to og et-halvt årti
Toppen på kransekagen i min egen kompetenceudvikling har været at kunne uddanne mig til psykolog (cand.psych. fra Københavns Universitet) OG parallelt med dette at kunne arbejde praktisk med at understøtte, udforske og skabe erfaringer med systemisk anerkendende ledelse, team- og organisationsudvikling. Tak CSC
Min tilgang til organisationsudvikling og kompetenceudvikling er baseret på en systemisk socialkonstruktionistisk tankegang, som du vil kunne komme til at læse mere om på disse sider. I praksis betyder det, at jeg har mange forskellige metoder, som understøtter dialogen, samtalen og refleksioner gennem et fokus på kommunikation, samarbejde og relationer. Disse metoder og de tanker der ligger bag er med til at skabe udvikling i jeres organisation gennem udvikling af jeres kommunikative og relationelle kompetencer.
Jeg har erfaringer med – og gode erfaringer med – at arbejde med denne tilgang i forløb som f.eks:
Organistoriske omstruktureringer og udvikling
Ny leder, nyt team – hvordan kommer vi videre?
Sammenlægninger af organisationer, afdelinger, teams
Transformationsledelse
Samarbejde
Pres på i forbindelse med for mange forandringer – stress
Teamudviklingssamtaler
Ledergruppe-coaching og supervision
Vi fungerer rigtig godt – det vil vi gerne blive ved med
Vi gør et rigtig godt stykke arbejde – hjælp os med at bygge videre på det
Jeg arbejder også med individuel coaching og individuelle samtaler, og i den forbindelse kan det være af betydning for dig at vide, at jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og arbejder i overensstemmelse med reglerne for etik for nordiske psykologer og er underlagt reglerne om tavshedspligt.
![]()
Comments on this entry are closed.